Drømmer I om en tryg og fredelig tilværelse i en villa, der både er børnevenlig og omringet af naturskønne omgivelser? Ejenholm Bolig & Erhverv har nu fornøjelsen af at præsentere denne charmerende villa, perfekt beliggende på et roligt vænge. Med nærhed til skole, daginstitutioner og indkøb er hverdagen godt dækket ind, mens jeres have indbyder til solrige dage. Gør drømmen til virkelighed!
Adresse: Vænget 3 6520 Toftlund
Pris: 675.000
Villaen ligger på et roligt, lukket vænge, der er både børnevenligt og dejligt fredeligt, ligesom naboskabet er velfungerende.
Ydermere er det let at gå eller cykle til byens mange tilbud blandt andet den lokale skole, som ungerne kan cykle til på tre minutter - der er tilmed tunnel under Koldingvej, som sikrer, at jeres børn kommer trygt frem til undervisningen. Børnepasning nås også hurtigt, præcis som indkøbsmuligheder samt idrætsfaciliteter, der findes i både Toftlundhallerne og på stadion.
Ud over alt det, der er brug for i hverdagen, når I også hurtigt den omkringliggende skønne natur mod øst, hvor sælger har været særlig glad for områdets legeplads, shelters og gode stier, der binder nærmiljøet sammen.
Boligens placering på grunden er også ideel, da huset vender perfekt i forhold til solens bane på himlen, så jeres kommende have er dejlig solrig. Udearealerne byder på et dejligt gårdhavemiljø og en flot græsplæne med bærbuske, smukke blomster og træer. I får også både drivhus, tørrestativ og en bred indkørsel, der ender ved ejendommens carport.
Indendørs er boligen charmerende, indbydende og med skønne lysindfald. Her er pænt og velholdt og så er varmtvandsbeholderen skiftet inden for de seneste 2-3 år.
Rumfordelingen er også god og byder på et hyggeligt, lyst spisekøkken samt en dejlig stue med pilleovn og god plads til afslapning og nærvær. Fra stuen er der udgang til hjemmets skønne, lyse udestue, hvorfra I når havens sydvendte terrasse.
I værelsesafsnittet venter et dejligt soveværelse med faste skabe samt to gode børneværelser og et nydeligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Hjemmet byder også på et godt bryggers med plads til opbevaring og vaskefaciliteter I når tilmed bryggerset tørskoet fra ejendommens carport.
Netop i forbindelse med carporten får I et godt integreret værksted, ligesom der er døre til henholdsvis et skur samt en aflukket del af carporten.
Boligens areal: 119m2
Værelser: 4
Grundareal: 635m2
Ejerudgift pr. måned: 1.140kr.
Er I klar til at opleve boligen? Bestil en personlig fremvisning her.