BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et spændende job med gode kolleger? Så læs videre herunder.
Vores pædagog går på barsel, og derfor søger vi en ny kollega i hendes barselsvikariat. Begivenhedsansættelsen forventes at vare ca et år med 30 timer pr. uge.
I Børnegården i Toftlund arbejder vi med den styrkede læreplan, hvor vi har fokus på stimulerende læringsmiljøer, som skaber de bedste rammer for børnene. Vi har fokus på vores læringsmiljøer, ude som inde. Det sidste halvandet år har vi været med i et udviklingsprojekt kaldet ”Leg for dig” som handler om den kreative og legende tilgang til læring. Vi er et hus, som fagligt arbejder og kvalificerer almen pædagogik i alderen 0 - 6 år og ligeledes specialpædagogik for børn i udsatte positioner. Kan du bidrage til dette? Så tilbyder vi et spændende job med gode kollegaer.
Vi forventer, at vores nye kollega
- tager ansvar og bidrager til faglige drøftelser
- har overblik og kan arbejde selvstændigt i små læringsgrupper
- har et godt og modernet børnesyn
- kan omsætte ideer og visioner til handlinger
- kan veksle mellem nødvendige strukturerede arbejdssituationer og spontane handlinger
- er åben, fleksibel og samarbejdsvillig
- kan være en tydelig, stabil og nærværende person, både for børn, forældre og kollegaer.
I Børnegården Toftlund vil vi gerne kendes på at have et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø. For os betyder det, at vi blandt andet prioriterer, at
- skabe et miljø med en god stemning, som udstråler varme og imødekommenhed
- have et tæt samarbejde med forældrene og skabe en tryg hverdag for alle
- drage omsorg for det enkelte barns læring, udvikling, dannelse og trivsel, samt at skabe helhed i barnets hverdag
- aktiviteter foregår på børns præmisser og forståelsesniveau
- være en faglig og engageret personalegruppe, der også vægter den sociale og humoristiske side højt.
Børnegården er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0 - 6 år. Vi er ca 25 ansatte og har 21 småbørn, 48 børnehavebørn og otte pladser i vores specialgruppe. Derudover har vi tre gæstepladser til dagplejebørn.
Børnegården er en del af Område Løgumkloster og Toftlund, som består af fem institutioner i Løgumkloster og to i Toftlund, herunder Børnegården.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Henrik Giese Prydsø på tlf. 20 12 45 02.
Ansøgningsfristen er den 17. april 2024 og vi forventer at holde samtaler den 23. april 2024.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Østergade 9, 6520 Toftlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009406