Flere elever observerede den samme mand.
Syd- & Sønderjyllands Politi modtog klokken 11.20 torsdag anmeldelse om, at fem elever på Toftlund Distriktsskole i Tønder Kommune havde set en mand med upassende adfærd på deres vej til og fra skole. De fortalte om en mand, som havde blottet sig, da de kørte forbi.
Syd- & Sønderjyllands Politi undersøger sagen og har i den forbindelse været i kontakt med skolen.
Eleverne har truffet manden på en cykelsti, som benyttes til og fra skole.
Toftlund Distriktsskole kontaktede torsdag forældrene til de pågældende elever, ligesom de øvrige forældre på skolen er orienteret.
Syd- & Sønderjyllands Politi ser med alvor på sagen og fortsætter nu efterforskningen for at identificere, hvad der er sket, og hvem den pågældende mand er.