BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe god undervisning? Tør du bringe dig selv i spil, når børn udvikler sig og lærer? Så er det sikkert dig, vi mangler.
Du har nu mulighed for at få foden indenfor i Toftlund Distrikt. Vi har fire ledige stillinger, fordelt på hver matrikel, som du har mulighed for at lægge billet ind på.
På Toftlund Distriktsskole arbejder vi hver dag med, at vores elever løftes fagligt, socialt og personligt. Det ved vi bedst foregår i et tæt professionelt teamsamarbejde, hvor vi løbende drøfter, hvordan vi med den bedste didaktik og inspirerende læringsmiljøer, kan nå målene sammen med eleverne. Det forventer vi, at du bidrager til, og har lyst til at videreudvikle. Vores medarbejderes trivsel sætter vi ret højt, og selvom det fungerer ret godt, når vi selv skal sige det, så hviler vi ikke på laurbærrene, men bestræber os hele tiden på at optimere samarbejdet på alle niveauer. Det gør os kun bedre, når vi står sammen.
Vi har selvfølgelig elever med gode forudsætninger og særlige behov. Derfor er det en klar forventning, at du har stærke kompetencer inden for relationsskabelse og god klasserumsledelse, og at du både kan og vil arbejde med at være en tydelig og genkendelig voksen, der kan skabe tryghed og struktur for eleverne. Vi regner også med at du kender til dig selv og dine reaktioner, især når du er under pres. Og ikke mindst, at du har lyst til at reflektere over din rolle og foretage nødvendige tilpasninger, begge dele i samarbejde med dit team.
Når du er startet, så regner vi med, at det kan både ses og høres, når du møder elever, kollegaer og forældre. Så kan det mærkes, at du er en lærer, der vil eleven og den gode relation, og eleverne kan se, at de krav du stiller, er rimelige og bygger på data. Dit team er også ret glad for at have dig med til møderne, for du tager ansvar fra dag 1 og byder godt ind med dine meninger om alt fra pædagogisk klasseledelse til hvem der laver planen for opsyn. Og hvis man spørger, så omtales du som én, der i høj grad bidrager til det gode arbejdsmiljø.
AGERSKOV SKOLE
Børnehaveklasseleder
Her er det drømmen om at være børnehaveklasseleder, du får opfyldt. Du har undervist i indskolingen før, og kender til betydningen af tydelig struktur, stærkt relations- og teamarbejde. Du ved også, at det altid er de voksne, der skal regulere, hvis barnet er på overarbejde. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med start den 1. august 2023
Lærer
Der er også mulighed for at blive lærer på mellemtrinnet, da vi heldigvis også her har mange elever, der har brug for en lærer, der kan dansk, tysk og kan du musik ville det være super. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med start den 1. august 2023
Kontakt
Er det en af disse stillinger, du går efter, og har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte filialleder Preben Munk på tlf. 74 92 99 41 / 51 81 53 38.
TOFTLUND SKOLE
Lærer
Her er det mellemtrinnet, der får glæde af dig og dine kompetencer. Du kan undervise i dansk, engelsk og gerne tysk, og kender til betydningen af tydelig struktur, og stærkt relationsarbejde. Du ved også, at det altid er de voksne, der skal regulere, hvis barnet er på overarbejde. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med start den 1. august 2023.
Kontakt
Er det denne stilling, du går efter, og har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakt distriktsleder Pernille Paaby på tlf. 74 92 99 73 / 30 36 63 05.
SPECIALAFDELING HØLLEVANG
Specialpædagogisk medarbejder
Her er det afgørende, at du er interesseret i specialpædagogisk arbejde. Struktur, relationel tydelighed og viden om, at det altid er de voksne, der regulerer, er nøgleord for jobbet her. Du må meget gerne have undervisningserfaring på specialområdet. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge, med start den 1. august 2023.
Kontakt
Er det denne stilling, du går efter, og har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maiken Aarup Støjer på tlf. 74 92 99 51 / 24 91 72 14.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ansøgningsfristen for alle stillinger er den 11. juni 2023 og vi holder ansættelsessamtaler i uge 23 og 24, hvor vi glæder os til at møde dig.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Nyboder 25, 6520 Toftlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://toender.career.emply.com/ad/undervisere-til-toftlund-skoledistrikt/nv066v/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832196