BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et rart sted at være – et godt sted at lære. Vil du være med på vores hold? Så har du nu muligheden for at få en at vores to ledige stillinger som lærer på Høllevang.
Du bliver en del af et velfungerende og ambitiøst team, både på årgangen og i afdelingen. De fleste af dine timer er på mellemtrinnet eller i udskolingen, hvor vi hver dag arbejder med at vores elever løftes fagligt, socialt og personligt. Det ved vi, foregår bedst i et tæt professionelt teamsamarbejde, hvor vi hele tiden drøfter, hvordan vi gennem den bedste didaktik, pædagogik og inspirerende læringsmiljøer, kan nå målene sammen med eleverne.
Vi har brug for dig, når det at føre elever med særlige behov til folkeskolens afgangsprøve lyder spændende. Du har erfaring med at undervise elever med særlige behov, og har du desuden erfaring med at undervise i dansk, matematik, sprogfag og idræt/svømning er det et plus.
Vi arbejder kontinuerligt med at blive endnu bedre til at elever med særlige behov skal have så god en skoledag som overhovedet muligt. Det stiller krav til både din og dine kollegaers klasserumsledelse og relationskompetence. Vi forventer derfor, at du ønsker at være en del af en skole, hvor vi arbejder sammen om at udvikle undervisningen.
Vi har brug for dig, der har en bred specialpædagogisk værktøjskasse, hvor struktur, forudsigelighed og viden om, at det altid er de voksne, der regulerer, falder dig naturlig.
Når du er startet, regner vi med, at det både kan ses og mærkes i klassen, at du bruger dit faglige fundament godt og reflekteret. Når du møder elever, kollegaer og forældre bliver man glad for at mærke, at du er en lærer, der vil eleven og den gode relation, og at de krav du stiller er rimelig og bygger på data.
Dit team er også ret glad for at have dig med til møderne, for du tager fra dag ét ansvar og byder godt ind med dine meninger om alt fra specialpædagogiske tilgange til hvem der laver planen for opsyn. Og hvis man spørger, så omtales du som én der i høj grad bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Høllevang er den største specialklasserække, der er i Toftlund Distrikt. Vi har elever fra 0. - 9. klasse, og udgør sammen med Agerskov Skole og Toftlund Skole det nordlige skoledistrikt i Tønder Kommune.
Løn efter gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere om skolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maiken Aarup Støjer, tlf. 24 91 72 14. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kigge forbi skolen og hilse på os.
Stillingerne er begge på fuld tid, og vi ønsker at du kan starte den 1. august 2024. Ansøgningsfrist er den 30. maj 2024 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 6. juni 2024
Se vores hjemmeside og se mere om, hvad vi kan tilbyde, og på Tønder Kommunes hjemmeside og se, hvad der overordnet er i gang på skoleområdet i Tønder.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Høllevang 269, 6520 Toftlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049639